Officielle kommunikationskanaler

2016-03-15 12:00
Bestyrelsen vil gerne minde jer om at bruge hjemmesiden til at holde jer orienteret. Hjemmesiden er foreningens officielle kanal, og det er dér, man kan finde oplysninger om bl.a. bestyrelsens arbejde (referater), arbejdsdage, de forskellige udvalg, vigtige datoer som fx generalforsamling, og meget mere. Desuden er der gode råd at hente bl.a. under "Godt at vide", fx om hvad man stiller op ved kloakproblemer og rottefund.

Derudover er bestyrelsens mail favrholm.grf@gmail.com også en officiel kanal, hvor I nemt kan komme i kontakt med bestyrelsen, ligesom det også er denne mailadresse, der benyttes til at sende beboerne beskeder og informationer.

Husk derfor venligst at meddele bestyrelsen, hvis der er ændringer i jeres mailadresse.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Favrholmvængets Grundejerforening | 3400 Hillerød