Grundejerforening / Fælles arbejdsdage

Fælles arbejdsdage

I Favrholmvænget arrangerer bestyrelsen og legepladsudvalget hvert år to arbejdsdage. En i foråret og en i efteråret.
 
Arbejdsdage i 2017:
Søndag den 7. maj Se invitation >>
Søndag den 8.oktober

Her samles beboere, bevæbnet med haveredskaber og malerpensler, til en hyggelig dag, hvor der arbejdes fra cirka kl. 9.30 til kl.15, afbrudt af diverse pauser, herunder en frokostpause med pizzaer, øl og vand.

Arbejdsdagene er en vigtig aktivitet hen over året. Dels kan man lære andre beboere at kende, dels sparer foreningen rigtig mange penge, når vi selv ordner opgaver, som vi ellers skulle betale dyrt for at få ordnet.

Opgaverne er forskellige. Der renoveres legepladser, beskæres buske, luges, fældes træer, plantes nyt osv. Der er opgaver til alle, også til børnene, som i høj grad deltager i arbejdsdagene.

Arbejdsdagene plejer at være rigtig hyggelige og givende – både for arealet og for deltagerne.
Favrholmvængets Grundejerforening | 3400 Hillerød